Nye tangohold hos UGDance i Januar 2020

Så er det nu!

Tirsdag den 7. Januar 2020 begynder vi nye tangohold igen hos UGDance. Holdet som startede i August 2019 fortsætter nu som let øvet. Vi har også fået lov til at starte et nyt begynderhold. Her er tilmeldingen allerede åben, og holdet er blevet oprettet.

Holdtiderne er:

  • 18:35 – 19:35 – Letøvet (fortsat fra 2019)
  • 19:35 – 20:35 – Begynderundervisning (fra Januar 2020)

På det let øvede hold fortsætter vi med at lære sekvenser og trinkombinationer. De værktøjer vi lærte at kende i efteråret vil vi blive ved med at øve og anvende. Det er dem der gør os i stand til at danse med forskellige dansepartnere selvom vi ikke kender hinanden endnu.

På begynderholdet vil vi lære alle de grundlæggende trin og kombinationer. Vi vil bruge dem til at få forståelse for hvordan to mennesker kan kommunikere og improvisere uden at tale sammen.

Vi kan stadig fortsætte med at danse på Skolens Café efter undervisningen, og jeg håber meget at folk endnu har lyst til det. Det har været en dejlig overraskelse på holdet indtil videre at der har været så stor en interesse for at danse og hygge med hinanden. Det er lige derfor vi danser Argentinsk Tango.

Som noget nyt varer begge hold nu en time. Det er faktisk lidt længere end vi dansede i efteråret. Det vil gøre det meget nemmere at fordybe sig i undervisningen og de andre dansere. Det er vi alle sammen glade for.

Tilmelding sker via UGDance.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *