Sikke en Sommer

Sommeren er her endnu. Vejret vil ikke helt lege med, men mon ikke vi får lidt flere dage med sol, park, skov eller strand?

Tangodans har der været lidt af. Vi havde en rigtig dejlig “Sommerklar” workshop i Juni. Vi mødtes i Sjælerum i Mejlgade, og dansede to dage. Vi startede begge dage med kaffe og snacks i køkkenet. Dejlig varm og stærk kaffe, det fik hjælp af Met-Maris isterninger. Det var en sikker vinder.

I danselokalet blev der arbejdet koncentreret. Vi var en dejlig blanding af kizombadansere, flamencodansere,  dansere fra Herning, dansere fra Århus og meget andet. Vi byttede partner hele tiden. De allersidste førere der tilmeldte sig sørgede for at der var dansepartnere til alle. Vi fik lært den store og den lille grundfigur. Vi dansede drejninger og ochos, og fik en god snak om at gå ud og danse tango, etiketten i tango og hvad det ved sige at være en del af tangomiljøet.

Tangocamp på fynI Juli stod den på “Hal(d)bal” på Fyn. De sidste to år har dansecampen hørt til i Hald ved Viborg. Denne gang var vi på Sct. Knudsborg på Fyn. Et dejligt kursuscenter i helt fantastiske omgivelser. Fra spisesalen til vandet var der 50 meter, og stranden var som skabt til en dukkert.

Vi var sammen en uge, fra Søndag til Lørdag. Dagene bestod af to lange blokke med dans. Der var rigeligt tid til fordybelse og rigeligt med udfordringer til alle dansere. Vi var ti letøvede og øvede dansere som arbejde med alt fra simple figurere med finurlige variationer over bløde bevægelser med Tango Nuevo til dybe, tætte knus i den tætte stil.

Festaftener med “danskertema”, grillaftner ved poolen og kontaktimprovisation på en skyggefuld plet i græsset var med til at ryste folk sammen. Det var en fantastisk uge, og vi glæder os allerede til næste år i uge 31.

Grillaften ved swimmingpoolen til haldbal

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *