Bliv klar til sommerens milongaer: 22.-23. Juni
I løbet af foråret har mange deltaget i tangointroduktionstimerne til Guerilla Tango. Til sommer fortsætter milongaerne udendørs. For at blive rigtig danseklar vil vi mødes en weekend og danse igennem. weekenden vil tilbyde repertoire lidt ud over en almindelig intro. vi vil gå i dybden med de temaer og figurer vi har set på allerede, og vi vil tilføje flere figurer og musikalske elementer. Sådan bliver man rigtig klar til at danse med til sommerens arrangementer.
I workshoppen vil der arbejdes med mange partnerskift, så vi kan få følelsen af den improvisation og kommunikation der gør tangoen til så spændende en Pardans. tilmeldingen vil være enkeltvis og vi vil sørge for at alle har en dansepartner. Det kan derfor ske at man ender på en kort Venteliste når man tilmelder sig.
Prisen for workshoppen er 500,- for 6 timer(inkl. Pause).
Workshoppen finder sted i Sjælerum:
Mejlgade 95, 4 Sal
8000 Aarhus, Denmark
Tilmelding sker hos Jens-Christian jenschristianravn@hotmail.com
Jeg håber vi ses til en weekend fyldt med Tango